Hundehår på gulvtæppet? – Sådan fjerner du nemt pels fra tæppet

Er du hundeejer og bøvler du med hundehår i gulvtæppet? Frygt ikke. Det er nemt at fjerne hårene og holde gulvtæppet rent. Men det kræver at du gør rent jævnligt og at du involverer mere end bare end støvsuger.

Hundehår i tæppet er uundgåeligt

Pelsrester og hår følger uundgåeligt med de fleste hunderacer. Hvor meget din hund fælder afhænger af størrelse og race, men fældes for langt de fleste hunderacer er at de fælder.

De fleste hunde fælder løbende pels, og har to perioder på året, hvor der fældes ekstra meget pels. I efteråret skiftes sommerpelsen ud med en vinterpels, og i foråret ryger vinterpelsen af til fordel for sommerpelsen.

Det giver hår – over det hele.

Brug en skrubbe mod hundehår i tæppet

Selv om støvsugeren er god til at tage en del hår, så er der ofte en del pels som den ikke kan tage. Du kan med fordel sørge for at skrubbe dit tæppe inden du begynder at støvsuge.

Brug en gulvskrubbe til at skrubbe hårene af, ved at trække gulvskrubben hen mod dig selv. Derved trækkes hårene op og fri af tæppet, og du kan derefter støvsuge gulvtæppet.

Nogle anvender også en nylonstrømpe, som puttes ud over gulvskrubben. Dette er yderst effektivt til at få hundehårene fri.

Anvend en specialstøvsuger

Flere støvsugermærker byder på et glimrende alternativ til gulvskrubben, og tilbyder mundstykker der er specialdesignet til kampen mod hundehår i gulvtæpper. Det er typisk mundstykker med en børste på, eller nogle endda med roterende børstehoved, som kan skrubbe hundehårene fri, inden de suges op i støvsugeren.

Køb et gulvtæppe der passer til hunden

Gulvtæppet i dit hjem er også af stor betydning. Det er ikke sikkert at et langhåret gulvtæppe passer til en langhåret hund. Ved at købe det rigtige tæppe til dit hjem, kan du gøre det sværere for hundehårene at sætte sig fast i tæppet.

3 råd til at forebygge at din hund fælder på gulvtæppet

Foruden rengøringen, findes der også nogle måder hvor på du kan forebygge at mange af hårene lander på dit gulvtæppe. Dem får du herunder.

  • Vælg det rigtige hundefoder
    Kvaliteten og indholdet i hundefoderet betyder en del for hvor god og flot hundens pels er. Fælder hunden meget kan du give den hundefoder eller kosttilskud med omega-3 og omega-6 fedtsyrer. Noget hundefoder fås med tilskuddene i, men ellers kan du købe olier eller spray, som du kan tilsætte foderet.
  • Børst din hund jævnligt
    Fælder hunden kan du tage den værste del af hundehårene ved at børste den jævnligt. Sørg for at komme godt omkring, så du får fat på de løse hår. Overvej at børste hunden udenfor, så slipper du for at skulle fjerne pelsen inde i huset bagefter.
  • Vask hunden i special shampoo
    I de værste fældeperioder kan du give vaske din hund og anvende en special shampoo fra dyrlægen. Kombineret med en god børstetur, kan det tage en masse af den pels, som ellers var lige klar til at falde ned på dit gulvtæppe.

Sådan bør din hunds foder sammensættes

Din hund har brug for en masse næringsstoffer for at være i optimal form, både hvad  angår humør, fysik, pels og velbefindende. For at få det hele til at gå op i en højere enhed, skal din hunds foder bestå af proteiner, vitaminer, mineraler, kulhydrater og fedt.

Din hunds hovedfoder skal være et godt fuldfoder, som består af de fleste eller alle af ovenstående elementer. Nå du vælger fuldfoder skal du derfir sørge for at kigge efter en fodertype som indeholder nedenstående næringsstoffer.

  • Energi
  • Proteiner
  • Fedt
  • Kulhydrater
  • Kostfibre
  • Kalcium
  • Fosfor
  • Magnesium
  • Salt
  • Kobber
  • Selen
  • Zink
  • Vitamin A, B, C, D, E og K
  • Glucosamin og chondroitin
  • Antioxidanter